Jeg Troede…

December 11, 2015 in featured, journal

Barndomsminder falmer ikke nemt, og jeg længes efter det liv, jeg havde som barn, som mange andre gør. Mine forældre var en stor del af de uforglemmelige og dejlige minder fra min barndom.

Jeg voksede op med en religiøs familie. Jeg kom fra en hengiven katolsk familie, hvor alt i vores liv afhang af Gud. Som barn var jeg aldrig uenig med min forældre på grund af den store kærlighed og respekt for dem. Så selvom det var hårdt at følge deres vilje, fulgte jeg lydigt , hvad de mente var bedst for os.

Det var svært for mig at tage i skole dengang, fordi jeg aldrig havde mulighed for at læse og lave mine lektier derhjemme. Jeg kunne ikke fokusere i klassen fordi jeg var altid træt og sulten. Jeg plejede at stå op kl. 6:00 om morgenen. Derefter klædte jeg mig på og tog i skole uden morgenmad.

Suzette

Suzette med skolekammarater

 

Min mor gav os aldrig morgenmad, fordi hun havde så travlt med at forberede hendes arbejde. Da jeg gik i gymnasiet, havde jeg brug for at køre med ”jeepney” (lige som bus) 20 minutter for at komme i skole. Jeepney´en lugtede af svedende folk så hver morgen fik jeg det dårligt. Vores klasse startede klokken 7:30 og endte 16.30.

Efter skole skulle jeg køre til mine forældres butik og arbejde der indtil klokken 18.00, hvor vi normalt lukkede. Bagefter deltog vi i den daglige tjeneste i kirken og skulle bede i to timer. Det vil sige at jeg skulle være i kirken indtil kl. 21.00. Jeg kan tydeligt huske, at jeg aldrig fik aftensmad i løbet af denne tid. Og nogle gange, hvis jeg virkelig var sulten, og jeg havde mulighed for det, plejede jeg at bede om 10 pesos fra min far så jeg kunne købe kogt ris og svinekød i hjørnet af kirken, hvor det blev solgt.

Maden var ikke så ren, den lå i en pose. Jeg spiste det med min hånd bagest i kirken. Det smagte dårligt men det var en godt følelse at få noget at spise. Men det skete ikke altid at jeg havde mulighed for at spise fordi jeg også skulle bede i to timer. Men hver gang jeg gemte mig for at spise, fik jeg altid en rigtig dårlig samvittighed .

Jeg kan ikke forstå hvorfor jeg var meget troende dengang. Jeg kunne virkelig knæle ned i to timer og kigger på Guds statuen uden at få aftensmad. Jeg bad og bad til Gud mange gange. Jeg var så bange for, at hvis jeg ikke bad, ville jeg få et dårligt liv.

Jeg var bange for, at Gud blev sur på mig og tog mine forældre. Jeg elsker min forældre og jeg ville ikke leve uden dem. Min tro var fuldstændig utrolig, og selvom jeg hverken så, hørte eller mærkede Gud, afhang mit liv af ham. Jeg troede også at det kun var Gud, der kunne styre mit liv. Så hvis jeg skulle op til eksamen, bad jeg mange timer så jeg kunne bestå. Og hvis jeg dumpede, troede jeg bare, at det var fordi Gud havde en god grund for det.

Omkring 21.30 kom vi hjem. Men dagen var ikke færdig, fordi jeg skulle også vaske vores tøj og stryge min skoleuniform. Men min far var virkelig sød fordi, hvis han så mig træt, så gjorde han det for mig, mens jeg sov på sofaen.

Jeg kan tydeligt huske, at jeg altid var misundelig på alle mine klassekammerater fordi de havde det sjovt hver weekend. Jeg havde aldring opleve dette. Jeg skulle altid være i kirken og i min forældres butik. Og nogle gange var jeg så træt, at jeg bare sov i vores butik i et hjørne på gulvet.

Dette er min unormale barndomserindring. Det er meget vigtig for mig at beholde mindet om den, fordi det formede mig som jeg er nu. Jeg er som jeg er, delvist fordi jeg opvoksede på den måde. Det er mig og det er min barndomserindring –Jeg Troede…

Suzette Lyn
💉👩🏻‍💻✍️🎼🛫🗺🎤🎹🎞📖🍷🍫🛍👠💄👗Quantum Mechanics, neuroscience, metaphysics, the law of attraction, neurology, Eleutheromania, esoteric, biocentrism, Orch OR, songwriting, blogging, poetry, vector graphics,

Comments are closed.